Her er en gennemgang af det der sker fysisk, i din vidunderlige krop, hver måned. Det er vigtigt at vide hvad der sker, fordi de hormoner, som varierer igennem måneden har stor betydning for hvordan du har det. Det påvirker din søvn, din nervesystem, fordøjelse, stofskifte, ja hele dit generelle velbefindende.
Så for at kunne leve med din krop og samarbejde med det, der helt automatisk udspiller sig måned efter måned, er det vigtigt og hjælpsomt, at du ved hvad der rent faktisk sker.
Din Cyklus
En normal cyklus hos voksne kvinder varer et sted mellem 21- 35 dage. Gennemsnittet er 28 dage. For at vide hvor lang din cyklus er, skal du tælle fra første dag du bløder. Det er den dag med rigtigt rødt blod og derfor tæller brunligt udflåd ikke med som starten på din cyklus. Så den dag din blødning starter er dag 1 i din cyklus. Når du er på ca. dag 14 vil du få din ægløsning og det er her du kan blive gravid. Du er kun fertil et døgn, men din fertile periode strækker sig over 5 døgn, da sædceller kan holde sig levende i op til fem dage i din livmoder. Når du når hen til ca dag 28 vil din nye cyklus starte og du vil begynde og bløde igen og det vil så være din nye dag 1.
Follikulærfasen fra dag 1 – ca. dag 14
Den periode, som ligger fra dag 1 til ca. dag 14 kalder man den follikulære fase. Det hedder den, fordi det er perioden op til ægløsning, hvor du frigiver et æg fra en ægblærer, som er en follikel. En follikel er en lille sæk, som indeholder et æg. Folliklen er den del, som producerer hormonerne østrogen, progesteron og testosteron, som er nogle vigtige hormoner for dig dig som kvinde.
Fra din menstruation og henimod din ægløsning vil folliklen/ægblæren producere mere og mere østrogen, som udover at gøre dig glad, opstemt og øger din sexlyst, samtidig stimulerer din livmoderslimhinde til at blive tykkere, og dermed modtagelig overfor et muligt befrugtet æg. Du vil også få et boost af det mandlige kønshormon testosteron lige inden din ægløsning. Derfor vil du mærke en yderligere lyst til sex og du vil føle dig handlekraftig og risikovillig.
Lutealfasen fra ca. dag 14 – 28
I det øjeblik du har haft din ægløsning går du over i det man kalder lutealfasen og du vil være på ca. dag 14 i din cyklus. Den tomme follikel vil nu begynde at producere progesteron, som sikrer at slimhinden i din livmoder ikke bliver for tyk, eller at den bliver afstødt for tidligt. Derudover har progesteron en meget beroligende effekt på din krop og dit sind, og du kan opleve at blive mere træt i denne periode.
Hvorfor skal du have ægløsning?
Mange tror at ægløsning kun er væsentlig hvis vi du gerne vil være gravid, men ægløsningens formål er ikke kun at give os mulighed for graviditet. Processen omkring ægløsningen skaber dine kvindelige kønshormoner, som er uendeligt vigtige for dig. Disse hormoner er progesteron og østrogen, og har stor betydning for dit overordnede helbred. De virker i et fint samspil med hinanden, reducerer inflammation, opretholder en evt graviditet, øger din sexlyst, giver dig bedre søvn, beroliger dit nervesystem og gør det lettere at klare stress. Desuden øger de dit humør ved at booste serotonin og dopamin, øger din lyst til sex og styrker dine knogler.
Hvordan støtter du din krop bedst?
Du skal se på østrogen og progesteron som yin og yang, som samarbejder om at få din krop i balance. Derfor er det vigtigt at du støtter din krop til at stabilisere disse to hormoner. Det gør du ved at mindske stress, sove godt, spise sund og ikke forarbejdet mad, undgå kaffe, at få bevæget dig hver dag og komme ud i naturen etc.
Som kvinde er du så heldig, at din krop, i den grad, sender signaler til dig måned om hvad den gerne vil have dig til at holde fokus på. Hvor du skal justere og ændre på i dit liv. Den larmer med PMS og voldsomme humørsvingninger, ømme bryster, nervøsitet, hovedpine etc. hvis du ikke lytter.
OG hvordan lytter du så?
I “Din CyklusGuide” vil vi præsentere dig for et redskab, til at navigere i den variation af flow og energi der er igennem din cyklus. Metoden vil hjælpe dig med hvordan du kan lytte til det din krop fortæller dig og hvordan du kan tilrettelægge et liv, som er i overensstemmelse med dig, dine behov og det du har brug for.