Om Siv 

Jeg vil gerne dele min personlige vej til et liv, som leves i overensstemmelse med min cyklus. Vejen har været snoet og bakket, men alt sammen noget der har ført mig til at forstå hvorfor det at følge sin cyklus er så uendelig vigtigt. 

Jeg hedder Siv og jeg er 39 år. Jeg har altid været optaget af krop og sind og derfor uddannede jeg mig først til sygeplejerske i 2007 og sidenhen til sundhedsplejerske i 2014.

Jeg begyndte at dykke ned i min egen cyklus for flere år siden. Det kom til mig som en intuitiv impuls og derefter et  bevidst ønske, om at lære mere og andet om den kvindelige cyklus, end alt det fysiologiske, som jeg underviste i som sundhedsplejerske. En ny verden åbnede sig for mig og selv nu efter, at have studeret den kvindelige cyklus i flere år, er jeg blæst bagover. Der er så meget visdom at hente i at følge og leve efter sin cyklus.

Jeg er blevet bevidst om hvor meget vi kvinder er påvirket af og hænger sammen med vores cyklus uanset om vi selv er bevidste om det eller ej. Vi mærker vores krop gennem vores cyklus måned efter måned. Vi er gravide, vi ammer, vi går i overgangsalder. Vi lever med vores krop og de cykliske forandringer den byder os livet igennem. 

Jeg har tænkt på mig selv og mit cykliske liv indtil nu og jeg husker mange menstruationssmerter som helt ung pige. De første år var det overvældende. Jeg husker ungdomsår på P-piller og en distancering fra min cykliske krop. Jeg husker smerter ved ægløsning.

Jeg husker år med fertilitetsbehandling, en krop som blev en nålepude, et sind som græd og var ulykkelig og bange for om jeg nogensinde skulle blive mor. En graviditet, som endte akut med svangerskabsforgiftning og kejsersnit.

Jeg har været på en indre rejse til der hvor jeg er idag. En rejse i at mærke mig selv og mine behov og min vej i livet. En rejse som startede for 10 år siden, da jeg blev mor. Min rejse ind i moderskabet har været en rejse ind i at finde balancen mellem at give og tage imod. Nære andre og nære mig selv. Jeg mistede mig selv i en periode og jeg fandt mig selv igen. Da jeg startede på job efter at have gået hjemme med mine to piger i knap to år, var der så hårdt og jeg følte mig utilstrækkelig på alle måder, som mor, som hustru, som kollega og veninde. Jeg lyttede på ingen måde til mig selv og fulgte strømmen og det man bør gøre med sit liv. Man skal jo igang og børnene skal jo i vuggestue. Det var med hovedet under armen, uden at lytte og angsten kom ind i mit liv. Angsten var i mange år en stor del af mit liv og den tvang mig til at gå nye veje. Jeg begyndte at meditere. Jeg tog på undervisning og retreats og gik ind i nærende og bevidsthedsudviklende samarbejder med dygtige mennesker. Jeg blev opmærksom på de steder hvor jeg ikke var tro mod mig selv. Der hvor jeg var for pleasende. Hvor jeg troede for meget eller for lidt om mig selv. Der hvor jeg havde meninger om alt muligt. Der hvor jeg ikke var ærlig overfor mig selv. Der hvor jeg ikke lyttede til mit hjerte. Lag efter lag blev skrællet af og jeg ændrede mig. Jeg fik en anden bevidsthed med mig ind i mit liv. Jeg fik et andet livssyn.

Inden jeg landede der hvor jeg er idag, nåede jeg at gå ned med stress og være sygemeldt en måned. Det er noget underligt noget med stress, for det kommer ligesom snigende. Så langsomt at jeg ikke engang rigtig var bevidst om det. Mit hjerte bankede konstant og jeg undrede mig da over det, men tænkte ikke nærmere over det. Jeg sov nærmest ikke. Jeg havde nætter hvor jeg sov et par timer. Jeg havde muskelsitringer. Til sidst blev jeg træt. Ikke sådan en træthed, som man lige kunne sove væk, hvilket også var svært, når jeg sov så dårligt pga et fuldstændigt smadret nervesystem. Nej det var en dyb træthed. En fuldstændig gennemgribende træthed og der var intet andet at gøre end at trække stikket. Melde sig syg og passe på mig selv. Så jeg gik ture i skoven. Jeg badede i havet. Jeg var med min mand og børn og jeg kom mig langsomt. 

Dette wake up call fik mig for alvor til at dykke mere ned i kvindens cyklus. For når vi lytter til vores krop, så har den så meget vigtigt at fortælle os og jeg havde på ingen måde lyttet. Jeg havde ikke mærket mine grænser og mine behov. Jeg havde ikke taget mig selv alvorligt og jeg levede ikke et liv i overensstemmelse med mine værdier og min energi. Det skal ikke ske igen. Jeg er blevet opmærksom på at følge mit flow i livet. Jeg inviterer nok langsomhed og ro ind i mit liv, til at jeg hører når hjertet hvisker og møder og følger svarene med tillid, hvilket i sig selv er en proces. Min meditation er min vejviser og sammen med tid i naturen og yoga, skaber det ankeret i mit liv. 

Jeg tror på at selvkærlighed og bevidste valg i livet er værd at gå efter. 

Jeg tror på at kompromisløshed skal ind i vores liv. Fordi, for at kunne leve fuldt ud, og være den bedste udgave af sig selv, skal der tages svære beslutninger og mærkes og sættes tydelige grænser. 

Jeg tror på uendelig kærlighed og på at vi alle er unikke og har noget helt særligt at byde ind med. 

At leve med og efter sin cyklus er for mig den direkte vej til et liv med glæde, frihed, mening og kærlighed. 

Jeg brænder for at dele min viden om cyklusbevidsthed og i at støtte andre kvinder i at leve et mere harmonisk liv, som er i overensstemmelse med egne indre værdier. Som er præget af flow og omsorg for den energi man har og de behov man har og som ændrer sig hele tiden. 

/ Siv Gramstrup